DaOT1871NT1907 - Luke - 18

18:1  Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,

18:2  og sagde: „Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undsaa sig for noget Menneske.

18:3  Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!

18:4  Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,

18:5  saa vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig.‟

18:6  Men Herren sagde: „Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!

18:7  Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som raabe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, naar det gælder dem?

18:8  Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, naar han kommer, vil finde Troen paa Jorden?‟

18:9  Men han sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:

18:10  „Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.

18:11  Farisæeren stod og bad ved sig selv saaledes: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller ogsaa som denne Tolder.

18:12  Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min Indtægt.

18:13  Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!

18:14  Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟

18:15  Men de bare ogsaa de smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene saa det, truede de dem.

18:16  Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: „Lader de smaa Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører saadanne til.

18:17  Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det.‟

18:18  Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: „Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?‟

18:19  Men Jesus sagde til ham: „Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.

18:20  Du kender Budene: Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder.‟

18:21  Men han sagde: „Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af.‟

18:22  Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: „Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, saa skal du have en Skat i Himmelen; og kom saa og følg mig!‟

18:23  Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var saare rig.

18:24  Men da Jesus saa, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: „Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!

18:25  thi det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleøje end for en rig at gaa ind i Guds Rige.‟

18:26  Men de, som hørte det, sagde: „Hvem kan da blive frelst?‟

18:27  Men han sagde: „Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud.‟

18:28  Men Peter sagde: „Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig.‟

18:29  Men han sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,

18:30  uden at han skal faa det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv.‟

18:31  Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: „Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.

18:32  Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhaanes og bespyttes,

18:33  og de skulle hudstryge og ihjelslaa ham; og paa den tredje Dag skal han opstaa.‟

18:34  Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.

18:35  Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.

18:36  Og da han hørte en Skare gaa forbi, spurgte han, hvad dette var.

18:37  Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.

18:38  Og han raabte og sagde: „Jesus, du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟

18:39  Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han raabte meget stærkere: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!‟

18:40  Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:

18:41  „Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?‟ Men han sagde: „Herre! at jeg maa blive seende.‟

18:42  Og Jesus sagde til ham: „Bliv seende! din Tro har frelst dig.‟

18:43  Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de saa det.