DaOT1871NT1907 - Luke - 22

22:1  Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.

22:2  Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.

22:3  Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.

22:4  Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.

22:5  Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

22:6  Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.

22:7  Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.

22:8  Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: „Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.‟

22:9  Men de sagde til ham: „Hvor vil du, at vi skulle berede det?‟

22:10  Men han sagde til dem: „Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,

22:11  og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?

22:12  Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.‟

22:13  Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.

22:14  Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.

22:15  Og han sagde til dem: „Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.

22:16  Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.‟

22:17  Og han tog en Kalk, takkede og sagde: „Tager dette, og deler det imellem eder!

22:18  Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.‟

22:19  Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: „Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟

22:20  Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.

22:21  Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.

22:22  Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!‟

22:23  Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

22:24  Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.

22:25  Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.

22:26  I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

22:27  Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

22:28  Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

22:29  Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

22:30  at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.‟

22:31  Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.

22:32  Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!‟

22:33  Men han sagde til ham: „Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.‟

22:34  Men han sagde: „Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.‟

22:35  Og han sagde til dem: „Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?‟ Og de sagde: „Intet.‟

22:36  Men han sagde til dem: „Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!

22:37  Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere;‟ thi ogsaa med mig har det en Ende.‟

22:38  Men de sagde: „Herre! se, her ere to Sværd.‟ Men han sagde til dem: „Det er nok.‟

22:39  Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.

22:40  Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.‟

22:41  Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:

22:42  „Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!‟

22:43  Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.

22:44  Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.

22:45  Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

22:46  Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.‟

22:47  Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

22:48  Men Jesus sagde til ham: „Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?‟

22:49  Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: „Herre! skulle vi slaa til med Sværd?‟

22:50  Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.

22:51  Men Jesus tog til Orde og sagde: „Lad dem gøre ogsaa dette!‟ Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

22:52  Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: „I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.

22:53  Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.‟

22:54  Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.

22:55  Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.

22:56  Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: „Ogsaa denne var med ham.‟

22:57  Men han fornægtede ham og sagde: „Jeg kender ham ikke, Kvinde!‟

22:58  Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.‟ Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.‟

22:59  Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.‟

22:60  Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.‟ Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.

22:61  Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.‟

22:62  Og han gik udenfor og græd bitterligt.

22:63  Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;

22:64  og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: „Profetér! hvem var det, som slog dig?‟

22:65  Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

22:66  Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad

22:67  og sagde: „Er du Kristus, da sig os det!‟ Men han sagde til dem: „Siger jeg eder det, tro I det ikke.

22:68  Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.

22:69  Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Haand.‟

22:70  Men de sagde alle: „Er du da Guds Søn?‟ Og han sagde til dem: „I sige det; jeg er det.‟

22:71  Men de sagde: „Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!‟