Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PROVERBS
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 12
Prov DaOT1931 12:1  At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
Prov DaOT1931 12:2  Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
Prov DaOT1931 12:3  Ingen staar fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
Prov DaOT1931 12:4  En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en daarlig er som Edder i hans Ben.
Prov DaOT1931 12:5  Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
Prov DaOT1931 12:6  Gudløses Ord er paa Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
Prov DaOT1931 12:7  Gudløse styrtes og er ikke mer, retfærdiges Hus staar fast.
Prov DaOT1931 12:8  For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
Prov DaOT1931 12:9  Hellere overses, naar man holder Træl, end optræde stort, naar man mangler Brød.
Prov DaOT1931 12:10  Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
Prov DaOT1931 12:11  Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
Prov DaOT1931 12:12  De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.
Prov DaOT1931 12:13  I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
Prov DaOT1931 12:14  Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske faar, som hans Hænder har øvet.
Prov DaOT1931 12:15  Daarens Færd behager ham selv, den vise hører paa Raad.
Prov DaOT1931 12:16  En Daare giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
Prov DaOT1931 12:17  Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
Prov DaOT1931 12:18  Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
Prov DaOT1931 12:19  Sanddru Læbe bestaar for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
Prov DaOT1931 12:20  De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
Prov DaOT1931 12:21  Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld paa Vanheld.
Prov DaOT1931 12:22  Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
Prov DaOT1931 12:23  Den kloge dølger sin Kundskab, Taabers Hjerte udraaber Daarskab.
Prov DaOT1931 12:24  De flittiges Haand skal raade, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
Prov DaOT1931 12:25  Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
Prov DaOT1931 12:26  Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
Prov DaOT1931 12:27  Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods faar den flittige tildelt.
Prov DaOT1931 12:28  Paa Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.