DaOT1931NT1907 - Proverbs - 26

26:1  Som Sne om Somren og Regn om Høsten saa lidt hører Ære sig til for en Taabe.

26:2  Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saa rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

26:3  Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Taabers Ryg.

26:4  Svar ej Taaben efter hans Daarskab, at ikke du selv skal blive som han.

26:5  Svar Taaben efter hans Daarskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

26:6  Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Taabe.

26:7  Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Taabers Mund.

26:8  Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Taabe.

26:9  Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Taabers Mund.

26:10  Som en Skytte, der saarer enhver, som kommer, er den, der lejer en Taabe og en drukken.

26:11  Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Taabe, der gentager Daarskab.

26:12  Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Taabe er der mere Haab end for ham.

26:13  Den lade siger: »Et Rovdyr paa Vejen, en Løve ude paa Torvene!«

26:14  Døren drejer sig paa sit Hængsel, den lade paa sit Leje.

26:15  Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Haanden til Munden.

26:16  Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

26:17  Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

26:18  Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

26:19  er den, der sviger sin Næste og siger: »Jeg spøger jo kun.«

26:20  Er der intet Brænde, gaar Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

26:21  Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

26:22  Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.

26:23  Som Sølvovertræk paa et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

26:24  Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;

26:25  gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

26:26  Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

26:27  I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

26:28  Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.