PROVERBS
Chapter 28
Prov | DaOT1931 | 28:10 | Leder man retsindige vild paa onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke. | |
Prov | DaOT1931 | 28:12 | Naar retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk. | |
Prov | DaOT1931 | 28:13 | At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Naade. | |
Prov | DaOT1931 | 28:14 | Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke. | |
Prov | DaOT1931 | 28:17 | Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er paa Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke. | |
Prov | DaOT1931 | 28:18 | Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som gaar Krogveje, falder i Graven. | |
Prov | DaOT1931 | 28:19 | Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed. | |
Prov | DaOT1931 | 28:24 | Stjæle fra Forældre og nægte, at det er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand. | |
Prov | DaOT1931 | 28:26 | Den, der stoler paa sit Vid, er en Taabe, men den, der vandrer i Visdom, reddes. | |
Prov | DaOT1931 | 28:27 | Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker. | |