Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PROVERBS
Prev Up Next
Chapter 29
Prov DaOT1931 29:1  Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Prov DaOT1931 29:2  Er der mange retfærdige, glædes Folket, men raader de gudløse, sukker Folket.
Prov DaOT1931 29:3  Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgaas, bortødsler Gods.
Prov DaOT1931 29:4  Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Prov DaOT1931 29:5  Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
Prov DaOT1931 29:6  I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Prov DaOT1931 29:7  Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Prov DaOT1931 29:8  Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Prov DaOT1931 29:9  Gaar Vismand i Rette med Daare, vredes og ler han, alt preller af.
Prov DaOT1931 29:10  De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Prov DaOT1931 29:11  En Taabe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Prov DaOT1931 29:12  En Fyrste, som lytter til Løgnetale, faar lutter gudløse Tjenere.
Prov DaOT1931 29:13  Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Prov DaOT1931 29:14  En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone staar fast evindelig.
Prov DaOT1931 29:15  Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
Prov DaOT1931 29:16  Bliver mange gudløse, tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Prov DaOT1931 29:17  Tugt din Søn, saa kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Prov DaOT1931 29:18  Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter paa Loven.
Prov DaOT1931 29:19  Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Prov DaOT1931 29:20  Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Taabe er der snarere Haab end for ham.
Prov DaOT1931 29:21  Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
Prov DaOT1931 29:22  Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
Prov DaOT1931 29:23  Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnaar Ære.
Prov DaOT1931 29:24  Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Prov DaOT1931 29:25  Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler paa HERREN, er bjærget.
Prov DaOT1931 29:26  Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Prov DaOT1931 29:27  Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.