DaOT1931NT1907 - Job - 17

17:1  Brudt er min Aand, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;

17:2  visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje maa skue.

17:3  Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Haandslag?

17:4  Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;

17:5  den, der forraader Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.

17:6  Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;

17:7  mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;

17:8  retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,

17:9  men den retfærdige holder sin Vej, en renhaandet vokser i Kraft.

17:10  Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand finder jeg ikke iblandt jer!

17:11  Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;

17:12  Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;

17:13  vil jeg haabe, faar jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,

17:14  Graven kalder jeg Fader, Forraadnelsen Moder og Søster.

17:15  Hvor er da vel mit Haab, og hvo kan øjne min Lykke?

17:16  Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet?