DaOT1931NT1907 - Job - 12

12:1  Saa tog Job til Orde og svarede:

12:2  Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!

12:3  Ogsaa jeg har som I Forstand, staar ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?

12:4  Til Latter for Venner er den, der raabte til Gud og fik Svar, den retfærdige er til Latter.

12:5  I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod staar fast, mens Fristen varer.

12:6  I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Haand.

12:7  Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,

12:8  se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!

12:9  Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENS Haand har skabt det;

12:10  han holder alt levendes Sjæl i sin Haand, alt Menneskekødets Aand!

12:11  Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?

12:12  Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?

12:13  Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Raad og Indsigt.

12:14  Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;

12:15  han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.

12:16  Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.

12:17  Raadsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Taaber;

12:18  han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;

12:19  Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;

12:20  han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;

12:21  han udøser Haan over Fyrster og løser de stærkes Bælte;

12:22  han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,

12:23  gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;

12:24  han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;

12:25  de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.