Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
JOB
Prev Up Next
Chapter 12
Job DaOT1931 12:2  Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
Job DaOT1931 12:3  Ogsaa jeg har som I Forstand, staar ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
Job DaOT1931 12:4  Til Latter for Venner er den, der raabte til Gud og fik Svar, den retfærdige er til Latter.
Job DaOT1931 12:5  I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod staar fast, mens Fristen varer.
Job DaOT1931 12:6  I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Haand.
Job DaOT1931 12:7  Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
Job DaOT1931 12:8  se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
Job DaOT1931 12:9  Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENS Haand har skabt det;
Job DaOT1931 12:10  han holder alt levendes Sjæl i sin Haand, alt Menneskekødets Aand!
Job DaOT1931 12:12  Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
Job DaOT1931 12:13  Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Raad og Indsigt.
Job DaOT1931 12:14  Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
Job DaOT1931 12:15  han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
Job DaOT1931 12:16  Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
Job DaOT1931 12:17  Raadsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Taaber;
Job DaOT1931 12:18  han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
Job DaOT1931 12:19  Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
Job DaOT1931 12:20  han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
Job DaOT1931 12:21  han udøser Haan over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
Job DaOT1931 12:22  han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
Job DaOT1931 12:23  gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
Job DaOT1931 12:24  han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
Job DaOT1931 12:25  de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.