DaOT1931NT1907 - Job - 21

21:1  Saa tog Job til Orde og svarede:

21:2  Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!

21:3  Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo haane!

21:4  Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utaalmodig?

21:5  Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Haand paa Mund!

21:6  Jeg gruer, naar jeg tænker derpaa, mit Legeme gribes af Skælven:

21:7  De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?

21:8  Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;

21:9  deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;

21:10  ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;

21:11  de slipper deres Drenge ud som Faar, deres Børneflok boltrer sig ret;

21:12  de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;

21:13  de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,

21:14  skønt de siger til Gud: »Gaa fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!

21:15  Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke paa hos ham?«

21:16  Er ej deres Lykke i deres Haand og gudløses Raad ham fjernt?

21:17  Naar gaar de gudløses Lampe ud og naar kommer Ulykken over dem? Naar deler han Loddet ud i sin Vrede,

21:18  saa de bliver som Straa for Vinden, som Avner, Storm fører bort?

21:19  Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, saa han mærker det,

21:20  lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!

21:21  Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, naar hans Maaneders Tal er udrundet?

21:22  Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?

21:23  En dør jo paa Lykkens Tinde, helt tryg og saa helt uden Sorger:

21:24  hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;

21:25  med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;

21:26  de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!

21:27  Se, jeg kender saa vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,

21:28  naar I siger: »Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?«

21:29  Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:

21:30  Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.

21:31  Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?

21:32  Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;

21:33  i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger saa efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.

21:34  Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar — kun Svig er tilbage!