DaOT1931NT1907 - Job - 32

32:1  Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,

32:2  blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. Paa Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,

32:3  og paa hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.

32:4  Elihu havde ventet, saa længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;

32:5  men da han saa, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;

32:6  og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;

32:7  jeg tænkte: »Lad Alderen tale og Aarenes Mængde kundgøre Visdom!«

32:8  Dog Aanden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Aande giver dem Indsigt;

32:9  de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;

32:10  derfor siger jeg: Hør mig, lad ogsaa mig komme frem med min Viden!

32:11  Jeg biede paa, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;

32:12  jeg agtede nøje paa eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar paa hans Ord.

32:13  Sig nu ikke: »Vi stødte paa Visdom, Gud maa fælde ham, ikke et Menneske!«

32:14  Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.

32:15  De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.

32:16  Skal jeg tøve, fordi de tier og staar der uden at svare et Ord?

32:17  Ogsaa jeg vil svare min Del, ogsaa jeg vil frem med min Viden!

32:18  Thi jeg er fuld af Ord, Aanden i mit Bryst trænger paa;

32:19  som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;

32:20  tale vil jeg for at faa Luft, aabne mine Læber og svare.

32:21  Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;

32:22  thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!