Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
JOB
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 32
Job DaOT1931 32:1  Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,
Job DaOT1931 32:2  blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Søn, af Rams Slægt. Paa Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,
Job DaOT1931 32:3  og paa hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.
Job DaOT1931 32:4  Elihu havde ventet, saa længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;
Job DaOT1931 32:5  men da han saa, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;
Job DaOT1931 32:6  og Buziten Elihu, Barak'els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;
Job DaOT1931 32:7  jeg tænkte: »Lad Alderen tale og Aarenes Mængde kundgøre Visdom!«
Job DaOT1931 32:8  Dog Aanden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Aande giver dem Indsigt;
Job DaOT1931 32:9  de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;
Job DaOT1931 32:10  derfor siger jeg: Hør mig, lad ogsaa mig komme frem med min Viden!
Job DaOT1931 32:11  Jeg biede paa, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;
Job DaOT1931 32:12  jeg agtede nøje paa eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar paa hans Ord.
Job DaOT1931 32:13  Sig nu ikke: »Vi stødte paa Visdom, Gud maa fælde ham, ikke et Menneske!«
Job DaOT1931 32:14  Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.
Job DaOT1931 32:15  De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
Job DaOT1931 32:16  Skal jeg tøve, fordi de tier og staar der uden at svare et Ord?
Job DaOT1931 32:17  Ogsaa jeg vil svare min Del, ogsaa jeg vil frem med min Viden!
Job DaOT1931 32:18  Thi jeg er fuld af Ord, Aanden i mit Bryst trænger paa;
Job DaOT1931 32:19  som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;
Job DaOT1931 32:20  tale vil jeg for at faa Luft, aabne mine Læber og svare.
Job DaOT1931 32:22  thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!