JOB
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
Chapter 4
Job | DaOT1931 | 4:5 | Men nu det gælder dig selv, saa taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk! | |
Job | DaOT1931 | 4:16 | Saa stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det saa ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme: | |
Job | DaOT1931 | 4:20 | De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslaas uden at ænses, for evigt gaar de til Grunde. | |