DaOT1931NT1907 - Job - 41

41:1  Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

41:2  Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

41:3  Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

41:4  Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

41:5  Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

41:6  Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

41:7  de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

41:8  de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

41:9  Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.

41:10  Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

41:11  Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

41:12  Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.

41:13  Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.

41:14  Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

41:15  fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

41:16  Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.

41:17  Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.

41:18  Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

41:19  Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,

41:20  Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

41:21  Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

41:22  Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

41:23  bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.

41:24  Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.

41:25  Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.