DaOT1931NT1907 - Job - 6

6:1  Saa tog Job til Orde og svarede:

6:2  Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!

6:3  Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!

6:4  Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Aand inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.

6:5  Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?

6:6  Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?

6:7  Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.

6:8  Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg haaber;

6:9  vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,

6:10  saa vilde det være min Trøst — jeg hopped af Glæde trods skaanselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.

6:11  Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være taalmodig?

6:12  Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?

6:13  Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.

6:14  Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.

6:15  Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,

6:16  de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,

6:17  men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;

6:18  Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og gaar til Grunde;

6:19  Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog haaber paa dem,

6:20  men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!

6:21  Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen saa I og grebes af Skræk!

6:22  Har jeg mon sagt: »Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,

6:23  red mig af Fjendens Haand, køb mig fri fra Voldsmænds Haand!«

6:24  Lær mig, saa vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!

6:25  Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?

6:26  Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!

6:27  Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.

6:28  Men vilde I nu dog se paa mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?

6:29  Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!

6:30  Er der Uret paa min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?