DaOT1931NT1907 - Job - 37

37:1  Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!

37:2  Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der gaar fra hans Mund!

37:3  Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;

37:4  efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke paa Lyn, imedens hans Stemme høres.

37:5  Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.

37:6  Thi han siger til Sneen: »Fald ned paa Jorden!« til Byger og Regnskyl: »Bliv stærke!«

37:7  For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle maa kende hans Gerning.

37:8  De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:

37:9  Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.

37:10  Ved Guds Aande bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.

37:11  Saa fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;

37:12  det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, paa hele den vide Jord,

37:13  hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.

37:14  Job du maa lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!

37:15  Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys straale frem fra sin Sky?

37:16  Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?

37:17  Du, hvis Klæder ophedes, naar Jorden døser ved Søndenvind?

37:18  Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?

37:19  Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi faa frem for Mørke.

37:20  Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?

37:21  Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,

37:22  fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,

37:23  og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig paa Retfærd bøjer han ikke Retten;

37:24  derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.