Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
JOB
Prev Up Next
Chapter 40
Job DaOT1931 40:1  Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
Job DaOT1931 40:2  Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
Job DaOT1931 40:3  Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for at du selv kan faa Ret?
Job DaOT1931 40:4  Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
Job DaOT1931 40:5  Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!
Job DaOT1931 40:6  Udgyd din Vredes Strømme, slaa de stolte ned med et Blik,
Job DaOT1931 40:7  bøj med et Blik de stolte og knus paa Stedet de gudløse,
Job DaOT1931 40:8  skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Aasyn i Skjulet!
Job DaOT1931 40:9  Saa vil jeg ogsaa love dig for Sejren, din højre har vundet.
Job DaOT1931 40:10  Se Nilhesten! Den har jeg skabt saavel som dig. Som Oksen æder den Græs.
Job DaOT1931 40:11  Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
Job DaOT1931 40:12  Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;
Job DaOT1931 40:13  dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.
Job DaOT1931 40:14  Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;
Job DaOT1931 40:15  thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.
Job DaOT1931 40:16  Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;
Job DaOT1931 40:17  Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.
Job DaOT1931 40:18  Den taber ej Modet, naar Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.
Job DaOT1931 40:19  Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?
Job DaOT1931 40:20  Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
Job DaOT1931 40:21  Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
Job DaOT1931 40:22  Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
Job DaOT1931 40:23  Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
Job DaOT1931 40:24  Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn? Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne? Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved? Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer. Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.