DaOT1931NT1907 - Job - 36

36:1  Og videre sagde Elihu:

36:2  Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.

36:3  Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;

36:4  thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.

36:5  Se, Gud forkaster det stive Sind,

36:6  den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han faa deres Ret,

36:7  fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger paa Tronen i Højhed.

36:8  Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,

36:9  saa viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,

36:10  aabner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.

36:11  Hvis de saa hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres Aar.

36:12  Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Aanden i Uforstand.

36:13  Men vanhellige Hjerter forbitres; naar han binder dem, raaber de ikke om Hjælp;

36:14  i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv faar Mandsskøgers Lod.

36:15  Den elendige frelser han ved hans Elende og aabner hans Øre ved Trængsel.

36:16  Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.

36:17  Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.

36:18  Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!

36:19  Kan vel dit Skrig gøre Ende paa Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?

36:20  Ej maa du længes efter Natten, som opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;

36:21  va'r dig og vend dig ikke til Uret, saa du foretrækker ondt for at lide.

36:22  Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?

36:23  Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: »Du gjorde Uret!«

36:24  Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!

36:25  Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.

36:26  Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal paa hans Aar kan ikke findes.

36:27  Thi Draaber drager han ud af Havet, i hans Taage siver de ned som Regn,

36:28  og Skyerne lader den strømme og dryppe paa mange Folk.

36:29  Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?

36:30  Se, han breder sin Taage om sig og skjuler Havets Rødder;

36:31  Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;

36:32  han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Maalet;

36:33  hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.