DaOT1931NT1907 - Job - 5

5:1  »Raab kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?

5:2  Thi Daarens Harme koster ham Livet, Taabens Vrede bliver hans Død.

5:3  Selv har jeg set en Daare rykkes op, hans Bolig raadne brat;

5:4  hans Sønner var uden Hjælp, traadtes ned i Porten, ingen reddede dem;

5:5  sultne aad deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.

5:6  Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,

5:7  men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.

5:8  Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,

5:9  som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,

5:10  som giver Regn paa Jorden og nedsender Vand over Marken

5:11  for at løfte de bøjede højt, saa de sørgende opnaar Frelse,

5:12  han, som krydser de kloges Tanker, saa de ikke virker noget, der varer,

5:13  som fanger de vise i deres Kløgt, saa de listiges Raad er forhastet;

5:14  i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.

5:15  Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Haand,

5:16  saa der bliver Haab for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.

5:17  Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!

5:18  Thi han saarer, og han forbinder, han slaar, og hans Hænder læger.

5:19  Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv gaar Ulykken uden om dig;

5:20  han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;

5:21  du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, naar Voldsdaad kommer;

5:22  du ler ad Voldsdaad og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde Dyr;

5:23  du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;

5:24  du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;

5:25  du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;

5:26  Graven naar du i Ungdomskraft, som Neg føres op, naar Tid er inde.

5:27  Se, det har vi gransket, saaledes er det; det har vi hørt, saa vid ogsaa du det!