DaOT1931NT1907 - Job - 16

16:1  Saa tog Job til Orde og svarede:

16:2  Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

16:3  Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

16:4  Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,

16:5  styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!

16:6  Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?

16:7  Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;

16:8  at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

16:9  Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

16:10  de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

16:11  Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

16:12  Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

16:13  hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;

16:14  Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.

16:15  Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;

16:16  mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,

16:17  skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!

16:18  Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

16:19  Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

16:20  gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,

16:21  at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

16:22  Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.