DaOT1931NT1907 - Job - 27

27:1  Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

27:2  Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

27:3  Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,

27:4  skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

27:5  Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.

27:6  Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

27:7  Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

27:8  Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

27:9  Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?

27:10  Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?

27:11  Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

27:12  se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?

27:13  Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:

27:14  Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

27:15  de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

27:16  Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —

27:17  han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

27:18  han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

27:19  han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;

27:20  Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

27:21  løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

27:22  Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;

27:23  man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!