DaOT1931NT1907 - Job - 10

10:1  Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

10:2  sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!

10:3  Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Raad?

10:4  Har du da Kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,

10:5  er dine Dage som Menneskets Dage, er dine Aar som Mandens Dage,

10:6  siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,

10:7  endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Haand er der ingen Redning!

10:8  Dine Hænder gjorde og danned mig først, saa skifter du Sind og gør mig til intet!

10:9  Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!

10:10  Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,

10:11  iklædte mig Hud og Kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?

10:12  Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Aand —

10:13  og saa gemte du dog i dit Hjerte paa dette, jeg skønner, dit Øjemed var:

10:14  Synded jeg, vogted du paa mig og tilgav ikke min Brøde.

10:15  I Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.

10:16  Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;

10:17  nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!

10:18  Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udaandet, uset af alle;

10:19  jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.

10:20  Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

10:21  før jeg for evigt gaar bort til Mørkets og Mulmets Land,

10:22  Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket.