DaOT1931NT1907 - Job - 8

8:1  Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

8:2  Hvor længe taler du saa, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?

8:3  Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?

8:4  Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,

8:5  saa søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Naade!

8:6  Saafremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han vaage over dig, genrejse din Retfærds Bolig;

8:7  din fordums Lykke vil synes ringe, saare stor skal din Fremtid blive.

8:8  Thi spørg dog den henfarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!

8:9  Vi er fra i Gaar, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage paa Jord.

8:10  Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:

8:11  Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?

8:12  Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.

8:13  Saa gaar det enhver, der glemmer Gud, en vanhelligs Haab slaar fejl:

8:14  som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;

8:15  han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej staar det fast.

8:16  I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,

8:17  i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;

8:18  men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: »Jeg har ikke set dig!«

8:19  Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!

8:20  Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Haand.

8:21  End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;

8:22  dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!