DaOT1931NT1907 - Job - 35

35:1  Og Elihu tog til Orde og sagde:

35:2  Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,

35:3  at du siger: »Hvad baader det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?«

35:4  Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:

35:5  Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!

35:6  Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?

35:7  Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han faar af din Haand?

35:8  Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!

35:9  Man skriger over den megen Vold, raaber om Hjælp mod de mægtiges Arm,

35:10  men siger ej: »Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,

35:11  lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?«

35:12  Der raaber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;

35:13  til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,

35:14  endsige din Paastand om ikke at se ham! Vær stille for hans Aasyn og bi paa ham!

35:15  Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,

35:16  saa oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.