DaOT1871NT1907 - Proverbs - 27

27:1  Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.

27:2  Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!

27:3  Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.

27:4  Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?

27:5  Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.

27:6  Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.

27:7  En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.

27:8  Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.

27:9  Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.

27:10  Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.

27:11  Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.

27:12  Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.

27:13  Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.

27:14  Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.

27:15  Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.

27:16  Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.

27:17  Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.

27:18  Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.

27:19  Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.

27:20  Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes.

27:21  Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.

27:22  Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.

27:23  Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!

27:24  Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?

27:25  Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.

27:26  Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.

27:27  Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.