DaOT1931NT1907 - Psalms - 50

50:1  En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

50:2  fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans

50:3  — vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

50:4  han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

50:5  »Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«

50:6  Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. — Sela.

50:7  Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

50:8  Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

50:9  jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

50:10  thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;

50:11  jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.

50:12  Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

50:13  Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

50:14  Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

50:15  Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

50:16  Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

50:17  naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

50:18  Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,

50:19  slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.

50:20  Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

50:21  det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

50:22  Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

50:23  Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.