DaOT1871NT1907 - Proverbs - 26

26:1  Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.

26:2  Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.

26:3  En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.

26:4  Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.

26:5  Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.

26:6  Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.

26:7  Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.

26:8  Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.

26:9  Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.

26:10  Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.

26:11  Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.

26:12  Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.

26:13  Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.

26:14  Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.

26:15  Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.

26:16  Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.

26:17  Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.

26:18  Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,

26:19  saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?

26:20  Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.

26:21  Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.

26:22  En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

26:23  Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.

26:24  Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.

26:25  Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.

26:26  Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.

26:27  Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.

26:28  En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.