DaOT1871NT1907 - Proverbs - 29

29:1  Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.

29:2  Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.

29:3  En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.

29:4  En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.

29:5  En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.

29:6  Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.

29:7  En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.

29:8  Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.

29:9  Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.

29:10  Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.

29:11  En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.

29:12  Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.

29:13  En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.

29:14  En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.

29:15  Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.

29:16  Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.

29:17  Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.

29:18  Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.

29:19  Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.

29:20  Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.

29:21  Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.

29:22  En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.

29:23  Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.

29:24  Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.

29:25  At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.

29:26  Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.

29:27  En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.