Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PSALMS
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 139
Psal DaOT1931 139:1  Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!
Psal DaOT1931 139:2  Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,
Psal DaOT1931 139:3  du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
Psal DaOT1931 139:4  Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
Psal DaOT1931 139:5  Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.
Psal DaOT1931 139:6  At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
Psal DaOT1931 139:7  Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?
Psal DaOT1931 139:8  Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, saa er du der;
Psal DaOT1931 139:9  tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
Psal DaOT1931 139:10  da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!
Psal DaOT1931 139:11  Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«
Psal DaOT1931 139:12  saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
Psal DaOT1931 139:13  Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
Psal DaOT1931 139:14  Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
Psal DaOT1931 139:15  Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
Psal DaOT1931 139:16  som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
Psal DaOT1931 139:17  Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
Psal DaOT1931 139:18  Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.
Psal DaOT1931 139:19  Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,
Psal DaOT1931 139:20  de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
Psal DaOT1931 139:21  Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;
Psal DaOT1931 139:22  med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.
Psal DaOT1931 139:23  Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
Psal DaOT1931 139:24  Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!