DaOT1871NT1907 - Psalms - 31

31:1  Til Sangmesteren; en Psalme af David.

31:2  Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.

31:3  Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.

31:4  Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.

31:5  Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.

31:6  I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!

31:7  Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.

31:8  Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest.

31:9  Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.

31:10  Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.

31:11  Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.

31:12  Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.

31:13  Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt.

31:14  Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.

31:15  Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.

31:16  Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.

31:17  Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.

31:18  Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget.

31:19  Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.

31:20  Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.

31:21  Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.

31:22  Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.

31:23  Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.

31:24  Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod. Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren!