DaOT1931NT1907 - Psalms - 31

31:1  Til Sangmesteren. En Salme af David.

31:2  HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd,

31:3  du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;

31:4  thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig,

31:5  fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,

31:6  i din Haand befaler jeg min Aand. Du forløser mig, HERRE, du trofaste Gud,

31:7  du hader dem, der holder paa Løgneguder. Men jeg, jeg stoler paa HERREN,

31:8  jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet paa min Sjælekvide.

31:9  Du gav mig ikke i Fjendens Haand, men skaffede Rum for min Fod.

31:10  Vær mig naadig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre.

31:11  Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine Aar i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

31:12  For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Kendinges Rædsel; de, der ser mig paa Gaden, flygter for mig.

31:13  Som en død er jeg gaaet dem af Minde, jeg er som et ødelagt Kar.

31:14  Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, naar de holder Raad imod mig, pønser paa at tage mit Liv.

31:15  Men, HERRE, jeg stoler paa dig; jeg siger: Du er min Gud,

31:16  mine Tider er i din Haand. Red mig fra Fjenders Haand, fra dem, der forfølger mig,

31:17  lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.

31:18  HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg raaber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden.

31:19  Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.

31:20  Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, øver mod dem, der lider paa dig, for Menneskebørnenes Øjne.

31:21  Du skjuler dem i dit Aasyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.

31:22  Lovet være HERREN, thi underfuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

31:23  Og jeg, som sagde i min Angst: »Jeg er bortstødt fra dine Øjne!« Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg raabte til dig.

31:24  Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier paa HERREN!