DaOT1871NT1907 - Psalms - 71

71:1  Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

71:2  Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!

71:3  Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.

71:4  Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.

71:5  Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.

71:6  Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

71:7  Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.

71:8  Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.

71:9  Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!

71:10  Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,

71:11  sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

71:12  Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!

71:13  Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.

71:14  Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.

71:15  Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.

71:16  Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.

71:17  Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.

71:18  Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

71:19  Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?

71:20  Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.

71:21  Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!

71:22  Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!

71:23  Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.

71:24  Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.