DaOT1931NT1907 - Job - 18

18:1  Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

18:2  Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

18:3  Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?

18:4  Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

18:5  Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

18:6  Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;

18:7  hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;

18:8  thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,

18:9  Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

18:10  Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;

18:11  Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

18:12  Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:

18:13  Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

18:14  han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

18:15  i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;

18:16  nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

18:17  hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;

18:18  man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

18:19  i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

18:20  de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

18:21  Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!