DaOT1871NT1907 - Proverbs - 19

19:1  Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed end den, hvis Læber ere forvendte, og som tilmed er en Daare.

19:2  Ogsaa naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, glider ud.

19:3  Menneskets Daarlighed forvender hans Vej, og hans Hjerte vredes imod Herren.

19:4  Gods tilfører mange Venner; men den ringe maa skilles fra sin Ven.

19:5  Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal ikke undkomme.

19:6  Mange bejle til en Fyrstes Gunst, og enhver er Ven med en gavmild Mand.

19:7  Alle den fattiges Brødre hade ham, ja, endog hans Venner holde sig langt fra ham; han jager efter Ord, som ikke ere til.

19:8  Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt.

19:9  Et falsk Vidne skal ikke agtes uskyldigt, og den, som taler Løgn, skal omkomme.

19:10  Det staar ikke en Daare vel an at leve højt, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

19:11  Et Menneskes Klogskab gør ham langmodig, og det er ham en Ære at overse Fornærmelse

19:12  Kongens Vrede er som en ung Løves Brølen; men hans Bevaagenhed er ligesom Dug paa Urter.

19:13  En daarlig Søn er sin Fader en Ulykke, og en Kvindes Trætter ere et vedholdende Tagdryp.

19:14  Hus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde er fra Herren.

19:15  Dovenskab nedsænker i en dyb Søvn, og en efterladen Sjæl skal hungre.

19:16  Hvo som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes.

19:17  Hvo som forbarmer sig over den ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgerning.

19:18  Tugt din Søn, thi der er Haab; men vend ikke din Hu til at dræbe ham!

19:19  Den, hvis Vrede er stor, maa lide Straf; thi dersom du frier ham, da maa du blive ved dermed.

19:20  Adlyd Raad, og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit sidste.

19:21  Der er mange Anslag i en Mands Hjerte; men Herrens Raad det skal bestaa.

19:22  Et Menneskes Lyst er hans Kærlighed; og en fattig er bedre end en Løgner.

19:23  At en frygter Herren, er til Liv; mæt skal han hvile, han skal ikke hjemsøges med Ulykke.

19:24  Den lade stikker sin Haand i Fadet; han lader den end ikke komme til sin Mund igen.

19:25  Slaa Spotteren, at den uerfarne maa blive forstandig; og irettesæt den forstandige, saa vil han vinde Kundskab.

19:26  Den, der overfalder Faderen og bortjager Moderen, er en Søn, som gør til Skamme og Vanære.

19:27  Lad kun af, min Søn! med at høre paa Formaning, saa du farer vild fra Kundskabs Ord.

19:28  Et nedrigt Vidne spotter Retten, og de ugudeliges Mund sluger Uret.

19:29  Straffedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.