DaOT1931NT1907 - Proverbs - 30

30:1  Massaiten Agur, Jakes Søns Ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

30:2  thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

30:3  Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

30:4  Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.

30:5  Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider paa ham.

30:6  Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

30:7  Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

30:8  Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmaalte Brød,

30:9  at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: »Hvo er HERREN?« eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

30:10  Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, saa du maa bøde.

30:11  Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

30:12  en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

30:13  en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

30:14  en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, saa de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

30:15  Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig faar nok:

30:16  Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig faar nok.

30:17  Den, som haaner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger faar det til Æde.

30:18  Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:

30:19  Ørnens Vej paa Himlen, Slangens Vej paa Klipper, Skibets Vej paa Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.

30:20  Saa er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: »Jeg har ikke gjort noget ondt!«

30:21  Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:

30:22  En Træl, naar han gøres til Konge, en Nidding, naar han spiser sig mæt,

30:23  en bortstødt Hustru, naar hun bliver gift, en Trælkvinde, naar hun arver sin Frue.

30:24  Fire paa Jorden er smaa, visere dog end Vismænd:

30:25  Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;

30:26  Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;

30:27  Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

30:28  Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.

30:29  Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

30:30  Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;

30:31  en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.

30:32  Har du handlet som Daare i Overmod, tænker du ondt, da Haand for Mund! Thi Tryk paa Mælk giver Ost, Tryk paa Næsen Blod og Tryk paa Vrede Trætte.