Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
I CHRONICLES
Prev Up Next
Chapter 16
I Ch DaOT1931 16:1  De førte saa Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Aasyn.
I Ch DaOT1931 16:2  Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENS Navn
I Ch DaOT1931 16:3  og uddelte til hver enkelt Israelit, baade Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.
I Ch DaOT1931 16:4  Foran HERRENS Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
I Ch DaOT1931 16:5  Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, saa Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
I Ch DaOT1931 16:6  og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.
I Ch DaOT1931 16:7  Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.
I Ch DaOT1931 16:8  Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
I Ch DaOT1931 16:9  Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
I Ch DaOT1931 16:10  ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,
I Ch DaOT1931 16:11  spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Aasyn;
I Ch DaOT1931 16:12  kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,
I Ch DaOT1931 16:13  I, hans Tjener, Israels Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
I Ch DaOT1931 16:14  Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
I Ch DaOT1931 16:15  han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
I Ch DaOT1931 16:16  Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
I Ch DaOT1931 16:17  han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
I Ch DaOT1931 16:18  idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
I Ch DaOT1931 16:19  Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
I Ch DaOT1931 16:20  og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
I Ch DaOT1931 16:21  tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
I Ch DaOT1931 16:22  »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
I Ch DaOT1931 16:23  Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag;
I Ch DaOT1931 16:24  kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
I Ch DaOT1931 16:25  Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
I Ch DaOT1931 16:26  thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
I Ch DaOT1931 16:27  For hans Aasyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.
I Ch DaOT1931 16:28  Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
I Ch DaOT1931 16:29  giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Aasyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,
I Ch DaOT1931 16:30  bæv for hans Aasyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.
I Ch DaOT1931 16:31  Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: »HERREN har vist, han er Konge!«
I Ch DaOT1931 16:32  Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.
I Ch DaOT1931 16:33  Da fryder sig Skovens Træer for HERRENS Aasyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.
I Ch DaOT1931 16:34  Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
I Ch DaOT1931 16:35  Og sig: »Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!«
I Ch DaOT1931 16:36  Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: »Amen!« og: »Lov HERREN!«
I Ch DaOT1931 16:37  Saa lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENS Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
I Ch DaOT1931 16:38  og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.
I Ch DaOT1931 16:39  Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENS Bolig paa Offerhøjen i Gibeon
I Ch DaOT1931 16:40  for daglig, baade Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre paa Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde paalagt Israel;
I Ch DaOT1931 16:41  og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene »thi hans Miskundhed varer evindelig!«
I Ch DaOT1931 16:42  Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og Instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.
I Ch DaOT1931 16:43  Derpaa gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.