DaOT1871NT1907 - Job - 14

14:1  Et Menneske, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro.

14:2  Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke.

14:3  Ogsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom.

14:4  Ja, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste.

14:5  Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride:

14:6  Da lad af fra ham, at han maa hvile; at han dog som en Daglønner maa glæde sig ved sin Dag.

14:7  Thi et Træ har Haab: Naar det er afhugget, kan det igen skyde frem, og dets Kviste udeblive ikke.

14:8  Om end dets Rod bliver gammel i Jorden, og dets Stub dør i Støvet,

14:9  saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante.

14:10  Men dør en Mand, er hans Kraft forbi, og opgiver et Menneske Aanden, hvor er han da?

14:11  Vand løber ud af Søen, og en Flod svinder og bliver tør:

14:12  Saaledes lægger og at Menneske sig og staar ikke op; indtil Himlene ikke mere ere, opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.

14:13  Gid du vilde gemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; at du vilde sætte mig en beskikket Tid og vilde komme mig i Hu igen!

14:14  Naar en Mand dør, mon han da skal leve op igen? saa vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Afløsning kom.

14:15  Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning!

14:16  Thi nu tæller du mine Skridt; du varer ikke over min Synd.

14:17  Min Overtrædelse er forseglet i et Knippe, og du syr til om min Misgerning.

14:18  Men et Bjerg, som falder, smuldrer hen, og en Klippe flytter sig fra sit Sted;

14:19  Vandet udhuler Stene, og dets Strømme bortskylle Jordens Støv: Saaledes gør du et Menneskes Forhaabning til intet.

14:20  Du overvælder ham evindelig, og han farer hen; du forvender hans Udseende og lader ham fare.

14:21  Ere hans Børn i Ære, da ved han det ikke; ere de ringe, da mærker han det ikke.

14:22  For ham er kun Smerten, hans Kød lider, og for ham Sorgen, hans Sjæl føler.