DaOT1931NT1907 - Proverbs - 1

1:1  Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.

1:2  Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,

1:3  tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;

1:4  de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;

1:5  den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;

1:6  de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gaader.

1:7  HERRENS Frygt er Kundskabs begyndelse, Daarer ringeagter Visdom og Tugt.

1:8  Hør, min Søn, paa din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.

1:9  thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

1:10  Min Søn, sig nej, naar Syndere lokker!

1:11  Siger de: »Kom med, lad os lure paa den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!

1:12  Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Haar, som for de i Graven.

1:13  Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.

1:14  Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!«

1:15  — min Søn, gaa da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;

1:16  thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.

1:17  Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;

1:18  de lurer paa eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.

1:19  Saa gaar det enhver, der attraar Rov, det tager sin Herres Liv.

1:20  Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten;

1:21  oppe paa Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:

1:22  Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Daarerne hade Kundskab?

1:23  Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Aand udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:

1:24  Fordi jeg raabte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,

1:25  men I lod haant om alt mit Raad og tog ikke min Revselse til jer,

1:26  derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, naar det, I frygter, kommer,

1:27  naar det, I frygter, kommer som Uvejr, naar eders Ulykke kommer som Storm, naar Trængsel og Nød kommer over jer.

1:28  Da svarer jeg ej, naar de kalder, de søger mig uden at finde,

1:29  fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENS Frygt;

1:30  mit Raad tog de ikke til sig, men lod haant om al min Revselse.

1:31  Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;

1:32  thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Taabers Sorgløshed bliver deres Undergang;

1:33  men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.