Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PROVERBS
Prev Up Next
Chapter 15
Prov DaOT1931 15:1  Mildt svar stiller Vrede, saarende Ord vækker Nag.
Prov DaOT1931 15:2  Vises Tunge drypper af Kundskab, Daarskab strømmer fra Taabers Mund.
Prov DaOT1931 15:3  Alle Vegne er HERRENS Øjne, de udspejder onde og gode.
Prov DaOT1931 15:4  Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesaar.
Prov DaOT1931 15:5  Daare lader haant om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare paa Revselse.
Prov DaOT1931 15:6  Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
Prov DaOT1931 15:7  Vises Læber udstrør Kundskab, Taabers Hjerte er ikke ret.
Prov DaOT1931 15:8  Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
Prov DaOT1931 15:9  Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
Prov DaOT1931 15:10  Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
Prov DaOT1931 15:11  Dødsrige og Afgrund ligger aabne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter.
Prov DaOT1931 15:12  Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd gaar han ikke.
Prov DaOT1931 15:13  Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
Prov DaOT1931 15:14  Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Taabers Mund lægger Vind paa Daarskab.
Prov DaOT1931 15:15  Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
Prov DaOT1931 15:16  Bedre lidet med HERRENS Frygt end store Skatte med Uro.
Prov DaOT1931 15:17  Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
Prov DaOT1931 15:18  Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
Prov DaOT1931 15:19  Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
Prov DaOT1931 15:20  Viis Søn glæder sin Fader, Taabe til Menneske foragter sin Moder.
Prov DaOT1931 15:21  Daarskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt gaar lige frem.
Prov DaOT1931 15:22  Er der ikke holdt Raad, saa mislykkes Planer, de lykkes, naar mange raadslaar.
Prov DaOT1931 15:23  Mand er glad, naar hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
Prov DaOT1931 15:24  Den kloge gaar opad paa Livets Vej for at undgaa Dødsriget nedentil.
Prov DaOT1931 15:25  Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
Prov DaOT1931 15:26  Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
Prov DaOT1931 15:27  Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
Prov DaOT1931 15:28  Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
Prov DaOT1931 15:29  HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
Prov DaOT1931 15:30  Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
Prov DaOT1931 15:31  Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
Prov DaOT1931 15:32  Hvo Tugt forsmaar, lader haant om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
Prov DaOT1931 15:33  HERRENS Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.