Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
PROVERBS
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 16
Prov DaOT1931 16:1  Hjertets Raad er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
Prov DaOT1931 16:2  En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Aander.
Prov DaOT1931 16:3  Vælt dine Gerninger paa HERREN, saa skal dine Planer lykkes.
Prov DaOT1931 16:4  Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse ogsaa for Ulykkens Dag.
Prov DaOT1931 16:5  Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
Prov DaOT1931 16:6  Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENS Frygt undviger man ondt.
Prov DaOT1931 16:7  Naar HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
Prov DaOT1931 16:8  Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
Prov DaOT1931 16:9  Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
Prov DaOT1931 16:10  Der er Gudsdom paa Kongens Læber, ej fejler hans Mund, naar han dømmer.
Prov DaOT1931 16:11  Ret Bismer og Vægtskaal er HERRENS, hans Værk er alle Posens Lodder.
Prov DaOT1931 16:12  Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
Prov DaOT1931 16:13  Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
Prov DaOT1931 16:14  Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
Prov DaOT1931 16:15  I Kongens Aasyns Lys er der Liv, som Vaarregnens Sky er hans Yndest.
Prov DaOT1931 16:16  At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
Prov DaOT1931 16:17  De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter paa sin Vej.
Prov DaOT1931 16:18  Hovmod gaar forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
Prov DaOT1931 16:19  Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
Prov DaOT1931 16:20  Vel gaar det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler paa HERREN.
Prov DaOT1931 16:21  Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
Prov DaOT1931 16:22  Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Daarskab er Daarers Tugt.
Prov DaOT1931 16:23  Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, paa Læberne lægger det øget Viden.
Prov DaOT1931 16:24  Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
Prov DaOT1931 16:25  Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
Prov DaOT1931 16:26  En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver paa ham.
Prov DaOT1931 16:27  En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild paa hans Læber.
Prov DaOT1931 16:28  Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
Prov DaOT1931 16:29  Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
Prov DaOT1931 16:30  Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
Prov DaOT1931 16:31  Graa Haar er en dejlig Krone, den vindes paa Retfærds Vej.
Prov DaOT1931 16:32  Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
Prov DaOT1931 16:33  I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.