DaNT1819 - Titus

Chapter 1

1:1  Paulus, Guds Tjener, og Jesu Christi Apostel og Guds Udvalgtes Tro og Erkjendelse af Sandheden til Gudfrygtighed,

1:2  i Haab om det evige Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, havde lovet fra evige Tider,

1:3  men haver nu til sin Tid aabenbaret sit Ord ved den Prædiken, som mig er betroet, efter Guds vor Frelsers Befaling:

1:4  til Titus, min ægte Søn i den fælles Tro: Naade, Barmhjertighed Fred fra Gud Fader og den Herre Jesus Christus, vor Frelser!

1:5  Derfor efterlod jeg dig i Creta, at du skulde indrette, hvad som fattes, og indsætte Ældste i hver Stad, som jeg befoel dig,

1:6  saafremt en Saadan er ustraffelig, een Kvindes Mand, som haver troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere gjenstridige.

1:7  Thi det bør en Biskop at være ustraffelig, som en Guds Huusholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til Viin, ikke til Slagsmaal, ikke til slet Vinding;

1:8  men gjestfri, elskende det Gode, sindig, retfærdig, hellig, kydsk;

1:9  som holder fast ved det sande Ord efter Underviisningen, at han kan være mægtig til baade at formane ved den sunde Lærdom og at overbevise dem, som sige imod.

1:10  Thi Mange ere gjenstridige, føre forfængelig Snak og bedaare Sindet, meest de af Omskærelsen,

1:11  paa hvilke man bør stoppe Munden; thi de forvirre hele Huse, idet de lære, hvad utilbørligt er, for slet Vindings Skyld.

1:12  En af dem, deres egen Prophet, haver sagt: Creter ere stedse Løgnere, onde Dyr, lade Buge.

1:13  Dette Vidnesbyrd er Sandt. Desaarsag straf dem strengeligen, at de maae blive sunde i Troen,

1:14  og ikke agte paa jødiske Fabler og Menneskers Bud, som vende sig fra Sandheden.

1:15  Alt er vel reent for de Rene; men for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.

1:16  De foregive, at de kjende Gud, men fornegte ham med Gjerningerne, vederstyggelige som de ere, og ulydige og uduelige til al god Gjerning.

Chapter 2

2:1  Men du, tal, hvad der sømmer den sunde Lærdom:

2:2  at de gamle Mænd skulle være aarvaagne, ærbare, sindige, sunde i Tro, i Kjærlighed, i Taalmodighed;

2:3  desligeste, at de gamle Kvinder skulle holde sig i Klæder, som det sømmer de Hellige, ikke være Bagtalersker, ikke hengivne til megen Viin, men give god Lærdom;

2:4  saa at de anføre de unge Kvinder til at elske deres Mænd, og at elske deres Børn,

2:5  at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mand underdanige; at Guds Ord skal ikke bespottes.

2:6  Forman ligesaa de unge Mænd at være sindige,

2:7  visende dig selv i alle Maader som et Mønster paa gode Gjerninger, og i din Lære Reenhed, Værdighed,

2:8  sund, ulastelig Tale, saa at Modstanderen maa beskæmmes, naar han intet Ondt haver at sige om Eder.

2:9  Tjenerne forman at være deres Herrer underdanige, velbehagelige i alle Ting, og ikke sige imod,

2:10  ikke besvige, men bevise al god Troskab, at de kunne pryde Guds vor Frelsers Lærdom i alle Ting.

2:11  Thi Guds saliggjørende Naade er aabenbaret for alle Mennesker,

2:12  som oplærer os, at vi skulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjeringer, og leve tugteligen og retfærdeligen og gudeligen i denne Verden;

2:13  forventende det salige Haab og den store Guds og vor Frelsers Jesu Christi Herligheds Aabenbarelse,

2:14  som gav sig selv for os, at han maatte forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendomsfolk, nidkjært til gode Gjerninger.

2:15  Tal dette og forman dertil, og irettesæt med al Myndighed; lad Ingen foragte dig!

Chapter 3

3:1  Paamind dem at være Fyrster og Øvrigheder underdanige, at lyde Befalinger, at være redebonne til al god Gjerning,

3:2  ikke at bespotte Nogen, ikke være kivagtige, men billige, og bevise al Sagtmodighed mod alle Mennesker.

3:3  Thi og vi vare fordum uforstandige, ulydige, vildfarende, Slaver af Begjerligheder og mangehaande Lyster, henlevende i Ondskab og Avind, vederstyggelige, hadende hverandre.

3:4  Men der Guds vor Frelsers Miskundhed og Kjærlighed til Menneskene aabenbares;

3:5  ikke for de Retfærdigheds Gjerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed frelste han os ved Igjenfødselsens Bad og Fornyelsen i den Hellig Aand,

3:6  hvilken han haver rigeligen udøst over os ved Jesus Christus, vor Frelser,

3:7  at vi, retfærdiggjorte ved hans Naade, skulle efter Haabet vorde Arvinger til det evige Liv.

3:8  Dette er troværdig Tale, og dette vil jeg, at du skal bekræfte, paa det de, som have troet paa Gud, skulle beflitte sig paa at overgaae Andre i gode Gjerninger. Dette er Menneskene godt og nyttigt.

3:9  Men hold dig fra daarlige Spørgsmaal og Slægtberegninger og Trætter og Stridigheder om Loven; thi de ere unyttige og forfængelige.

3:10  Undvig et kjettersk Menneske, naar du har paamindet og atter paamindet ham,

3:11  vidende, at en Saadan er forvendt og synder, fordømt af sig selv.

3:12  Naar jeg sender Artemas til dig eller Tychicus, da gjør din Flid at komme til mig til Nicopolis; thi jeg haver besluttet at blive der i Vinter.

3:13  Befordre Zenas den Lovkyndige og Apollos omhyggeligen, saa at Intet skal fattes dem.

3:14  Thi lad ogsaa Vore lære at beflitte sig paa gode Gjerninger til Andres Nødtørst, saa de ikke blive uden Frugt.

3:15  Alle, som ere hos mig, hilse dig. Hils dem, som os elske i Troen. Naaden være med Eder alle! Amen.