DaOT1871NT1907 - John - 4

4:1  Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes

4:2  (skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):

4:3  da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.

4:4  Men han maatte rejse igennem Samaria.

4:5  Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.

4:6  Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.

4:7  En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: „Giv mig noget at drikke!‟

4:8  Hans Disciple vare nemlig gaaede bort til Byen for at købe Mad.

4:9  Da siger den samaritanske Kvinde til ham: „Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?‟ Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.

4:10  Jesus svarede og sagde til hende: „Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.‟

4:11  Kvinden siger til ham: „Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?

4:12  Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?‟

4:13  Jesus svarede og sagde til hende: „Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.

4:14  Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv.‟

4:15  Kvinden siger til ham: „Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op.‟

4:16  Jesus siger til hende: „Gaa bort, kald paa din Mand, og kom hid!‟

4:17  Kvinden svarede og sagde: „Jeg har ingen Mand.‟ Jesus siger til hende: „Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.

4:18  Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt.‟

4:19  Kvinden siger til ham: „Herre! jeg ser, at du er en Profet.

4:20  Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede.‟

4:21  Jesus siger til hende: „Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være paa dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.

4:22  I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.

4:23  Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Aand og Sandhed; thi det er saadanne Tilbedere, Faderen vil have.

4:24  Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed.‟

4:25  Kvinden siger til ham: „Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); naar han kommer, skal han kundgøre os alle Ting.‟

4:26  Jesus siger til hende: „Det er mig, jeg, som taler med dig.‟

4:27  Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: „Hvad søger du?‟ eller: „Hvorfor taler du med hende?‟

4:28  Da lod Kvinden sin Vandkrukke staa og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:

4:29  „Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?‟

4:30  De gik ud af Byen og kom gaaende til ham.

4:31  Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: „Rabbi, spis!‟

4:32  Men han sagde til dem: „Jeg har Mad at spise, som I ikke kende.‟

4:33  Da sagde Disciplene til hverandre: „Mon nogen har bragt ham noget at spise?‟

4:34  Jesus siger til dem: „Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.

4:35  Sige I ikke: Der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.

4:36  Den, som høster, faar Løn og samler Frugt til et evigt Liv, saa at de kunne glæde sig tilsammen, baade den, som saar, og den, som høster.

4:37  Thi her er det Ord sandt: En saar, og en anden høster.

4:38  Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet paa; andre have arbejdet, og I ere gaaede ind i deres Arbejde.‟

4:39  Men mange af Samaritanerne fra den By troede paa ham paa Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: „Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.‟

4:40  Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.

4:41  Og mange flere troede for hans Ords Skyld.

4:42  Og til Kvinden sagde de: „Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser.‟

4:43  Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.

4:44  Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.

4:45  Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem paa Højtiden; thi ogsaa de vare komne til Højtiden.

4:46  Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn laa syg i Kapernaum.

4:47  Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.

4:48  Da sagde Jesus til ham: „Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro.‟

4:49  Embedsmanden siger til ham: „Herre! kom, før mit Barn dør.‟

4:50  Jesus siger til ham: „Gaa bort, din Søn lever.‟ Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.

4:51  Men allerede medens han var paa Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.

4:52  Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: „I Gaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.‟

4:53  Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: „Din Søn lever;‟ og han troede selv og hele hans Hus.

4:54  Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.