DaOT1931NT1907 - Psalms - 102

102:1  Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.

102:2  HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,

102:3  skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!

102:4  Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

102:5  mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

102:6  Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

102:7  jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;

102:8  om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;

102:9  mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.

102:10  Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer

102:11  over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

102:12  mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

102:13  Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

102:14  du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;

102:15  thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

102:16  Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

102:17  thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

102:18  han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

102:19  For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

102:20  thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

102:21  for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

102:22  at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,

102:23  naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

102:24  Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.

102:25  Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.

102:26  Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

102:27  de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;

102:28  som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.