DaOT1931NT1907 - Luke - 2

2:1  Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.

2:2  (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)

2:3  Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.

2:4  Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,

2:5  for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.

2:6  Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.

2:7  Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.

2:8  Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.

2:9  Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.

2:10  Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.

2:11  Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.

2:12  Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟

2:13  Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:

2:14  „Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟

2:15  Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟

2:16  Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.

2:17  Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.

2:18  Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.

2:19  Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.

2:20  Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.

2:21  Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.

2:22  Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,

2:23  som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,

2:24  og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.

2:25  Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.

2:26  Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.

2:27  Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,

2:28  da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:

2:29  „Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.

2:30  Thi mine Øjne have set din Frelse,

2:31  som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,

2:32  et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟

2:33  Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.

2:34  Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,

2:35  (ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟

2:36  Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand

2:37  og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.

2:38  Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.

2:39  Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.

2:40  Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.

2:41  Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.

2:42  Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane

2:43  og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.

2:44  Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.

2:45  Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.

2:46  Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.

2:47  Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.

2:48  Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟

2:49  Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟

2:50  Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.

2:51  Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.

2:52  Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.