DaOT1871NT1907 - Proverbs - 1

1:1  Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,

1:2  for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;

1:3  for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;

1:4  for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.

1:5  Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;

1:6  for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.

1:7  Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.

1:8  Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;

1:9  thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

1:10  Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!

1:11  Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;

1:12  vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen;

1:13  vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;

1:14  du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:

1:15  Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;

1:16  thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;

1:17  thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;

1:18  og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.

1:19  Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.

1:20  Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;

1:21  paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:

1:22  Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?

1:23  Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.

1:24  Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;

1:25  og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:

1:26  Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;

1:27  naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:

1:28  Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.

1:29  Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,

1:30  fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:

1:31  Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.

1:32  Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.

1:33  Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.