DaOT1931NT1907 - Job - 24

24:1  Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi faar de, som kender ham, ikke hans Dage at se?

24:2  De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de paa Græs.

24:3  faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:

24:4  de trænger de fattige af Vejen. Landets arme maa alle skjule sig.

24:5  Som vilde Æsler i Ørkenen gaar de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.

24:6  De høster paa Marken om Natten, i Rigmandens Vingaard sanker de efter.

24:7  Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Kulden.

24:8  De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel paa Ly til Klippen.

24:9  — Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen. —

24:10  Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;

24:11  mellem Murene presser de Olie, de træder Persen og tørster.

24:12  De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.

24:13  Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej paa hans Stier:

24:14  Før det lysner, staar Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;

24:15  Horkarlens Øje lurer paa Skumring, han tænker: »Intet Øje kan se mig!« og skjuler sit Ansigt under en Maske.

24:16  I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.

24:17  For dem er Mørket Morgen, thi de er kendt med Mørkets Rædsler.

24:18  Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke paa Vejen til Vingaarden.

24:19  Som Tørke og Hede tager Snevand, saa Dødsriget dem, der har syndet.

24:20  Han er glemt paa sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.

24:21  Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;

24:22  dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han staar op og er ikke tryg paa sit Liv,

24:23  han styrtes uden Haab og Støtte, og paa hans Veje er idel Nød.

24:24  Hans Storhed er stakket, saa er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.

24:25  Og hvis ikke — hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?