DaOT1871NT1907 - Job - 3

3:1  Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.

3:2  Og Job svarede og sagde:

3:3  Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!

3:4  Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.

3:5  Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!

3:6  Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!

3:7  Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!

3:8  De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!

3:9  Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,

3:10  fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.

3:11  Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?

3:12  Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?

3:13  Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet

3:14  med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,

3:15  eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;

3:16  eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.

3:17  Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;

3:18  der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;

3:19  der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.

3:20  Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?

3:21  dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?

3:22  dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?

3:23  den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?

3:24  Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.

3:25  Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.

3:26  Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.