DaOT1871NT1907 - Psalms - 22

22:1  Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.

22:2  Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.

22:3  Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.

22:4  Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!

22:5  Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

22:6  Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.

22:7  Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.

22:8  Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:

22:9  „Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!

22:10  Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.

22:11  Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.

22:12  Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.

22:13  Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.

22:14  De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.

22:15  Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.

22:16  Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

22:17  Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.

22:18  Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.

22:19  De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

22:20  Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!

22:21  Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!

22:22  Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

22:23  Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.

22:24  I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!

22:25  Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

22:26  Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

22:27  De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

22:28  Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

22:29  Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.

22:30  Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.

22:31  Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.