DaOT1931NT1907 - Psalms - 22

22:1  Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.

22:2  Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

22:3  Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

22:4  Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.

22:5  Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

22:6  de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.

22:7  Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

22:8  alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:

22:9  »Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«

22:10  Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

22:11  paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

22:12  Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

22:13  Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,

22:14  spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

22:15  Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;

22:16  min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

22:17  Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

22:18  jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.

22:19  Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

22:20  Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

22:21  Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

22:22  Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

22:23  Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

22:24  »I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

22:25  Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«

22:26  Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

22:27  de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

22:28  Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;

22:29  thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.

22:30  De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

22:31  Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.