Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
JOB
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 20
Job DaOT1931 20:2  Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
Job DaOT1931 20:3  til min Skam maa jeg høre paa Tugt, faar tankeløst Mundsvejr til Svar!
Job DaOT1931 20:4  Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes paa Jorden,
Job DaOT1931 20:5  at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
Job DaOT1931 20:6  Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
Job DaOT1931 20:7  som sit Skarn forgaar han for evigt, de, der saa ham, siger: »Hvor er han?«
Job DaOT1931 20:8  Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
Job DaOT1931 20:9  Øjet, der saa ham, ser ham ej mer, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
Job DaOT1931 20:10  Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder maa give hans Gods tilbage.
Job DaOT1931 20:11  Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
Job DaOT1931 20:12  Er det onde end sødt i hans Mund, naar han gemmer det under sin Tunge,
Job DaOT1931 20:13  sparer paa det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
Job DaOT1931 20:14  saa bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
Job DaOT1931 20:15  Godset, han slugte, maa han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
Job DaOT1931 20:16  han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slaar ham ihjel;
Job DaOT1931 20:17  han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
Job DaOT1931 20:18  han maa af med sin Vinding, svælger den ej, faar ingen Glæde af tilbyttet Gods.
Job DaOT1931 20:19  Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
Job DaOT1931 20:20  Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
Job DaOT1931 20:21  ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
Job DaOT1931 20:22  midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
Job DaOT1931 20:23  For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne paa ham.
Job DaOT1931 20:24  Flyr han for Brynje af Jern, saa gennemborer ham Kobberbuen;
Job DaOT1931 20:25  en Kniv kommer ud af hans Ryg, et lynende Staal af hans Galde; over ham falder Rædsler,
Job DaOT1931 20:26  idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
Job DaOT1931 20:27  Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
Job DaOT1931 20:28  Hans Huses Vinding maa bort, rives bort paa Guds Vredes Dag.
Job DaOT1931 20:29  Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!