DaOT1871NT1907 - II Samuel - 22

22:1  Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,

22:2  og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

22:3  Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.

22:4  Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

22:5  Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.

22:6  Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig.

22:7  Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.

22:8  Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

22:9  Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.

22:10  Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

22:11  Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.

22:12  Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.

22:13  Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.

22:14  Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.

22:15  Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.

22:16  Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.

22:17  Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.

22:18  Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

22:19  De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.

22:20  Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.

22:21  Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.

22:22  Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.

22:23  Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;

22:24  men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.

22:25  Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.

22:26  Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.

22:27  Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.

22:28  Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.

22:29  Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.

22:30  Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.

22:31  Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.

22:32  Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

22:33  Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.

22:34  Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.

22:35  Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.

22:36  Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.

22:37  Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.

22:38  Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.

22:39  Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.

22:40  Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.

22:41  Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.

22:42  De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.

22:43  Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.

22:44  Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.

22:45  Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.

22:46  Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.

22:47  Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!

22:48  Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,

22:49  og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.

22:50  Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.

22:51  Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.