DaOT1931NT1907 - II Samuel - 22

22:1  David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.

22:2  Han sang: »HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,

22:3  min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!

22:4  Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

22:5  Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,

22:6  Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;

22:7  i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!

22:8  Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

22:9  Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

22:10  Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

22:11  baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;

22:12  han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

22:13  Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.

22:14  HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;

22:15  han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.

22:16  Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, for hans Vredes Pust.

22:17  Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

22:18  frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.

22:19  Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.

22:20  Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

22:21  HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

22:22  thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;

22:23  hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.

22:24  Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

22:25  HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!

22:26  Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,

22:27  du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

22:28  De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

22:29  Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.

22:30  Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

22:31  Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

22:32  Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

22:33  den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

22:34  gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højne,

22:35  oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen?

22:36  Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;

22:37  du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.

22:38  Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

22:39  slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.

22:40  Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

22:41  du slog mine Fjender paa Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.

22:42  De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

22:43  Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg paa dem.

22:44  Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

22:45  Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:

22:46  Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.

22:47  HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

22:48  den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod

22:49  og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

22:50  HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

22:51  du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.«